Udkørende praksis

Det daglige praksisarbejde i din egen stald

UDKØRENDE PRAKSIS

Mange undersøgelser og behandlinger kan laves ude i stalden med din hest i vante omgivelser. I kørepraksis løses både forebyggende og vedligeholdende opgaver som vaccination og tandraspning men også akut sygdom som haltheder, sår, kolik og infektioner.

Størstedelen af tiden i kørepraksis går med undersøgelser af heste med nedsat præstation og rideproblemer, som ofte skyldes problemer i bevægeapparatet men også kan have en række andre årsager. En del af disse heste kan med fordel undersøges hjemme i deres vante miljø, så de ikke stresses af fremmede omgivelser, og helheden kan vurderes. Mange heste med mindre besvær i bevægeapparatet kan hjælpes med kiropraktisk behandling for at bedre præstationen og forebygge udviklingen af egentlige skader.

Hvis det ikke er muligt at give din hest den optimale undersøgelse og behandling hjemme i stalden, kan du komme med den til undersøgelse på hesteklinikken. Det kan f.eks. være for halthedsudredninger eller handelsundersøgelser med røntgen, hvor der kan være brug for specialudstyr og uddannet personale.

Mens kørepraksis tager sit udgangspunkt lidt udenfor Ringsted, ligger hesteklinikken på adressen Ejbyvej 12C, 4623 Ll. Skensved. Ring, så finder vi sammen frem til den rigtige løsning til din hest og dig.

Udenfor den almindelige åbningstid indgår vi i en vagtordning med andre hestedyrlæger, så du ved at ringe på tlf. 45863225 kan få besøg til din hest ved akut sygdom hele døgnet.